søndag den 15. november 2015

15.11.15 - Hård start og overraskende nyt!

Nå. Min karriere, mit liv og dermed også projektet har taget en uventet drejning. Selv hvis jeg havde haft en fantasi som J. K. Rowling, George R. R. Martin eller J. R. R. Tolkien, så kunne jeg ikke have fundet på det der er sket i denne her uge; jeg fik i fredags et opkald fra en direktør i den kæde jeg arbejder i og blev tilbudt et nyt job som afdelingsleder. Det er samme branche og type job, som jeg har nu, blot med meget mere ansvar, mere i løn og mere fleksible arbejdstider. Det er det jeg har gået og ventet på de sidste to år og selvfølgelig sker det lige når jeg har søsat dette projekt. Da jeg skal overtage en stilling, som er noget mere omfattende end den jeg har nu, vil der her i starten nok være en del overarbejde. Det betyder selvfølgelig også at jeg ikke har så meget tid til "Projekt $25K". Projektet stopper dog ikke, da jeg virkelig gerne vil finde ud af om jeg kan blive vindende på mid-stakes PLO.

Nå..til pokeren. Der er nu gået en uge siden jeg startede projektet og har fulgt rådene, som blev givet i tråden på PN, og brugt en del mere tid på at studere spillet end først antaget. Jeg har fundet en super god artikelserie, som virkelig går i dybden med hvordan PLO spilles optimalt. Serien henvender sig til nye PLO-spillere med en fortid i, og en hvis forståelse, NLHE. De første 5 dele af artikelserien har kun omhandlet preflopspil.

Delene har omhandlet de følgende emner:
  • Del 1 - Introduktion og hjælpemidler (ProPokertools, videoer og bøger)
  • Del 2 - Core strategy og spilbare hænder
  • Del 3 - Flop equity distribution (meget spændende, men også en smule svært at forstå for mig, da jeg aldrig har beskæftiget mig med equity)
  • Del 4 - Spilbare hænder i dybden
  • Del 5 - Preflop 3- og 4-betting
Artiklerne er temmelig lange, på engelsk og kræver virkelig noget tankevirksomhed. Jeg var, som beskrevet i det første indlæg d. 07.11.15, rimelig sikker på preflop ranges, men jeg må indrømme at artiklen har virkelig åbnet mine øjne for nogle ting som er meget vigtigere end jeg troede. F.eks. er jeg overrasket over hvor meget position egentlig betyder. Det kan også klart ses i HM, da BTN er den position, hvor jeg har klart det største overskud.

Nå, men alt er altså ikke fryd og gammen. Jeg har i denne uge både prøvet at løbe over EV (den første session - graf kan ses i indlægget fra d. 07.11.15) og prøvet at løbe under EV. Desuden har jeg prøvet at tilte, da jeg den ene dag løb ind i både coolers og bad beats. Heldigvis var heldet på min side og jeg slap med skindet på næsen, da jeg selv sugede et par gode pots (et par stykker hvor jeg var 60/40 underdog).

Da jeg slet ikke har haft nogle aftaler i denne uge, har jeg haft tid til at spille en hel del: HM2 siger 18.759 hænder med en samlet profit på $13,67 og en bb/100 på 6,77. Jeg er opsat på at blive bedre og kan mærke at jeg skal bruge mere tid på at nærlæse artiklerne for derefter at implementere dem i spillet. Jeg føler selv at jeg nu er ret godt hjemme i preflop ranges, position og value 3- og 4-bets. Jeg mangler tilgengæld stadig en hel del viden og teori om postflop spil; c-betting, check raising osv. osv.

Mine samlede stats er som følger (kommentarer modtages gerne - hvis der mangler stats for at kommentere, så sig endelig til så poster jeg dem på Pokernet):
VPIP: 17,4
PFR: 13,7
3Bet: 5,63
WTSD%: 30,4
W$SD%: 48,1
Agg: 3,64
Agg%: 43,3

Til sidst i hver ugentlige blog vil jeg poste den største vundne pot og den største tabte pot og selv prøve at komme med mit besyv. Kommentarer til disse modtages også meget gerne - det kunne nemt tænkes jeg var helt væk (jeg vil i øvrigt på et senere tidspunkt udskifte disse to med (måske) mere interessante hænder, men på nuværende tidspunkt kan jeg ikke lige afgøre hvad der er interessant og hvad der ikke er).

Hånd 1 - største vundne pot:
Jeg har selv følgende tanker til hånden: 
FastL86 spiller 34/20/9,3 over 125 hænder, så jeg betegner ham som sane, dog til den løse side. Han er tricky og 3-better en del. rtsoklan spiller 40,7/23,1/10,2 og er en calling-station. Jeg har clashet en del med ham i løbet af ugen og han spiller rimeligt straight forward. mort-Sit spiller 9/6/0 over 32 hænder så ingen reads her - udover han er rimelig tight.

UTG folder, Fast raiser til 0,07, rtso caller, mort caller og jeg caller med QQK2ss i BB. Jeg caller her udelukkende for at setmine og jeg får umiddelbart fine odds til det. Flop 3Q5 med to hjerter. Her tænker jeg med det samme at gå efter et check raise eftersom jeg på den måde kan få realiseret noget af den equity som jeg har. Jeg er pænt stor favorit på floppet og vil selvfølgelig gerne have skillingerne til midten her.

Turn er spar to og her skubber jeg, igen for value, da jeg umiddelbart ikke synes hverken flop eller turn rammer vores modstanderes range super godt + jeg har et par outs til at forbedre skulle jeg være bagud. Selv efter at have set %-erne synes jeg det er et okay skub, selvom jeg nu kan se at jeg er langt bagud.

Hånd 2 - største tabte pot:
CreepyTime spiller 52/15/5,6 over 33 hænder, så ikke de store reads, men jeg formoder selvfølgelig han er noget passiv og callish (som en stor del af player poolen på det her niveau).

Synes egentlig hele hånden er rimelig standard så jeg har ikke så meget at sige til den hånd. Standard raise fra CO og standard call af 3-bet. Burde jeg have folded floppet eller er det for svagt? 

Hele ugens graf ser således ud - ikke prangende, men heller ikke helt forfærdeligt, hvis jeg selv skal sige det:

Håber I vil læse med næste gang.

Ravie

søndag den 8. november 2015

07.11.15 - Projektet igangsættes!




Jeg er kørt fast i mit liv. Mit job er en dead end og jeg har ikke lyst til at begynde at læse igen. Jeg vil ud og opleve noget – se verden (eller noget af den i hvert fald). Jeg har aldrig været uden for Europa og har et stykke tid gået og tænkt over om jeg skulle bosætte mig udenlands. For noget tid siden faldt jeg over denne tråd på Pokernet.dk (Medellin-tråden) og det ser jo vanvittigt lækkert ud. Samtidig er leveomkostningerne tilpas lave til at det kan lade sig gøre uden en doktorgrad i økonomi eller filosofi.

Det kræver selvfølgelig et job at flytte udenlands og det har jeg så brugt en god måneds tid på at undersøge. Det viser sig, at det er forholdsvis nemt at blive engelsk underviser, men det kræver en certificering af en eller anden art – og det har jeg altså ikke lyst til. Desuden er lønnen for disse jobs så ringe at det lige knap er muligt at føre bare en rimelig livsstil (altså set med danske øjne). Så pludselig slog det mig; var det ikke noget med at "Alle der har tiden kan med et ½-1 års arbejde blive god nok til at slå online poker for 100k pr år - mindst!". Den udmelding kom i en anden tråd på Pokernet.dk af HolchKnudsen (Halfrek-tråden #65). Der skal dog lige fratrækkes de dovne og de småt begavde. Doven har jeg aldrig været, når det kommer til arbejde og småt begavet mener jeg heller ikke jeg er - det er der så vidt ved, heller ikke andre der har syntes.

Jeg starter helt fra bunden - næsten da. Jeg begyndte, som så mange andre, at spille poker da poker-boomet kom til Danmark med WPT på TV2 Zulu. Vi, mine kammerater på Handeslskolen og jeg, begyndte hurtigt at spille for play money på pokerroom.com og herfra var der jo ikke langt til at spille om lidt håndører på onlinebordene. I 2009 blev jeg ansat som dealer på Royal Casino i Århus og interessen for poker tog for alvor fat. Jeg spillede både online og live og jeg må have været vindend, da jeg kun havde indtægten fra casinoet (deltidsstiling) og så hvad der kom ind fra pokeren. Pokertracker og HEM var der ikke noget der hed, så jeg har absolut intet statistisk belæg for at sige at jeg var vindende - der kom dog smør på brøddet.

Jeg har tænkt mig at gøre det her for mine egne penge og jeg har, som skrevet i forrige afsnit, tænkt mig at starte helt forfra. Jeg starter altså på Stars på PLO2 (zoom – 2 borde) og bevæger mig opad så hurtigt som bankrollen tillader det. Indtil jeg rammer PLO100 vil jeg tage skud når jeg har 50 BI’s og rykke ned igen når/hvis jeg ryger ned på 40 BI’s. Jeg er klar over at dette kan skabe noget elevatorpoker, men sådan bliver det. Jeg havde lidt håndører stående rundt omkring, som jeg har samlet på Stars og det kunne lige blive til $50. Skulle uheldet (eller dårligt spil) gøre at jeg buster rullen kan jeg sagtens tilføre ny kapital, så det ville ikke være en katastrofe.

Med hensyn til tiden, så har jeg et fuldtidsarbejde, som jeg selvfølgelig bliver nødt til at passe. Jeg arbejder heldigvis kun i hverdagene og har derfor tid til at spille en del hænder i weekenden. Jeg regner med at spille daglige sessions på 1-3 timer og så nogle lidt længere sessions i weekenderne. Alt i alt skulle jeg gerne kunne logge ca. 20.000 – 25.000 hænder om måneden her til at starte med. Når jeg får bedre styr på PLO’en kunne det godt tænkes at jeg skulle udvide med et bord mere, men det må blive senere. Udover selve grinden, så har jeg tænkt mig her i starten at bruge ca. 1-2 timer om ugen på off table work; læse/se videoer/analysere og især til analysen kommer jeg nok til at skulle bruge noget hjælp. Regner med at oprette en tråd inden så længe. Håber I vil komme med gode råd til, hvordan det gøres bedst. Jeg vil også prøve at opdatere bloggen ca. 1 gang om ugen. Forestiller mig det bliver søndag aften efter grinden.

Da jeg ikke før har gjort det så meget i PLO, har jeg tænkt mig at signe op på RunItOnce indenfor den nærmeste fremtid. Desuden har jeg investeret i Omaha Manager (havde HEM2 i forvejen), som jeg også skal lære at bruge. På et tidspunkt kunne en coach nok også komme på tale, men kan desværre ikke tage pengene ud af mit private budget.

De første 2000 hænder er spillet i dag og projektet er kommet godt fra start med en bb/100 på 50 (og ja – jeg løb mega godt på de første 2K hænder, men det tæller jo alt sammen!).

Her ses grafen for dagens sessions:


















Til sidst vil jeg lige nævne at jeg på ingen måder forventer at kunne komme til at lave $25K om måneden. Jeg har regnet mig frem til at hvis jeg rent faktisk ender med at flytte til udlandet, til et sted hvor leveomkostningerne er lavere end i DK, så er min grænse ca. $5K. Med den månedsløn ville jeg skulle tjene ca. 600K danske om året og det er der ingen chance for at jeg kommer til i den branche jeg er i nu (hotel og turisme). $5K er i øvrigt mere end jeg tjener før skat nu.

Målet er selvfølgelig at komme til at leve af det her poker og jeg er helt indforstået med at det bliver hårdt, men sådan er det jo hver gang man skal lære noget nyt. Jeg har besluttet mig for, som udgangspunkt, at give projektet et år. Hvis ikke målet er nået inden d. 7. november 2016, så må jeg sætte mig ned og revurdere om jeg skal forlænge projektets løbetid og definere nogle nye mål.

Kom endelig med kommentarer eller spørgsmål. Skal forsøge at svare så godt jeg kan.

Ravie